Historien er fortalt af tekstforfatter Jan Olesen

Historien om Wolles Torp

I Rørbæk Sogn i nærheden af Hobro ligger en stor gård med navnet Volstrup,
hvis historie kan føres rigtig langt tilbage, i hvert fald til slutningen af det
15. århundrede. Dengang hed den Wolles Torp.

Sådan skriver forfatteren Aage Brask i indledningen til bogen 'Volstrup, en gammel himmerlandsk gård og dens beboere'. Heri fortæller han om gårdens omtumlede tilværelse, som han i virkeligheden mener kan dateres meget længere tilbage nemlig til vikingetogenes ophør og Valdemarenes storhedstid, hvor der blev oprettet mange nye bosteder. Bl.a. fortæller han om en mand ved navn Olaf/Ole, som på jysk kaldes Wolle – som slår sig ned og grundlægger en lille landsby, en torp, som derfor får navnet Wolles Torp – senere trukket sammen til Wollestorp, Wollestrup og det nuværende Volstrup.

Volstrup – et gejstligt gods

Et dokument fra domkirken i Viborg viser, at Volstrup var et gejstligt gods, som tilhørte kirken – og samme dokument beskriver nøjagtigt hvilke jorder og åløb, der omgrænsede gården samt hvilke bygninger der indgik i den samlede ejendom.

Usikkerhed om navnet

Senere er det sværere præcist at følge gårdens skæbne, da der er en del usikkerhed om stednavnet – bl.a. kan gården Ulstrupgaard sagtens være den samme som Volstrup. Men det må stå i det uvisse. Sikkert er det dog, at Volstrup frasælges kirken og overgår omkring 1530 til en række personer, som ikke umiddelbart havde tilknytning til stedet – men havde folk til at passe gården.

Storbrand i 1640

Først omkring 1620 begynder man at kunne sætte navne på de, som både ejer og bebor gården. en af de første hedder Anders Lauritsen, som bl.a. oplevede gårdes første store brand. Efter ham kom Christen Christensen, som nok har været en af egnens helt store mænd, han var bl.a. gift tre gange og også han oplevede en stor brand, det var i 1640, hvor han mistede næsten alt. Resten af gården gik til under svenskekrigene.

Prinsesseudstyr og skattefrihed

Christens sidste hustru, Bendet Eskesdatter, overlevede ham, og førte gården videre til sin død i 1663, hvor hun også opnåede at få skøde på gården. Hun blev senere gift med Laurits Offersen, og de to drev gården så flot, at de blev 'dømt' til at betale prinsesseudstyr – som var en ekstraskat udskrevet af Christian den 5. til hans datters medgift.

I 1694 brænder Volstrup endnu engang. Derfor søger og opnår Christen Lauritsen skattefrihed i to år, så gården kan komme på fode igen. Christen dør i 1700, og hans enke Kirsten Bie gifter sig med Niels Lauritsen og de køber Volstrup samt Rørbæk Hougård, Hannerupgård samt yderligere et par gårde.

100 år med ildebrande og auktioner

Disse 100 år, hvor gården er i familiens eje, er der – udover en række brande – ikke meget at bemærke om dens drift. Senere – frem til og med 1765 omtales en række auktioner, hvor gården til sidst overtages af en Christen Nielsen Helming for 13.200 rigsdaler.

26.000 Rigsdaler

Gården sælges derefter i 1795 til Jens Kjeldsen, hvis søster var gift med ejeren af Rørbæk Hovedgård. Og gården er herefter i familieeje helt frem til 1869, hvor den købes af Christen Stenild fra Stenild Mosegård for den kostelige sum af 26.000 rigsdaler.

Fremskridt i flyvende fart

Christen Stenild var en meget foretagsom mand, han arbejdede bl.a. som prokurator i Hobro, hvor han lærte at udforme skøder – i øvrigt noget mange sønner på gårdene dengang lærte sig, så de kunne foretage handler selv. Samme år som Christen overtog Volstrup, byggede han også nyt stuehus for ca. 100.000 kroner, han passede i alt tre store gårde med i alt 2900 tdr. land – og i betragtning af afstanden mellem gårdene og den tids noget langsomme transportmuligheder, har han tilbragt meget tid på hesteryg og i -vogn. Det fik ham dog ikke til at sætte farten ned, og i årene der fulgte, indkøbte han flere gårde og nåede indtil sin død at få tre døtre, sammen med hustruen Mette Kjeldsen.

Gårdslagterne

Så går der en rum tid med skiftende ejere, og i 1910 overtages Volstrup af proprietær A. Krause, som køber gården for 166.000 kroner, og sælger den videre til Chr. Knudsen – og begge er siden blevet kendt som gårdslagterne, da de solgte ud af både jorde og bygninger bl.a. møllen.

Den røde hane galer igen

November 1917 galer den røde hane igen over Volstrup. Avlsbygningerne brændte og med dem ca. 100 kreaturer. Historien fortæller, at branden kan have været en påsat, fordi man ville skjule tyveriet af en ko.

En manufakturhandler kommer til Volstrup

Herefter er det sønderjyden Marius Ribe Christensen og hustruen Hedevig Bay, der køber Volstrup. Marius var udlært manufakturhandler i Ribe, og arbejdede både i Svendborg og i Hobro. I Hobro drev han en forretning i 30 år – og historien går stadig om ham, at han havde solgt brudetøj til tre generationer. De fører gården smukt videre med stor flid og dygtighed helt frem til 1956, hvor deres søn Helge Ribe overtager gården. I de år skabes en besætning, der i alle henseender må betegnes som førsteklassses – specielt avlede familien heste, som tog mange præmier hjem til gården.

Senere i 1984 var det selvsamme Helge Ribe, der solgte gården videre til familien Erik og Margit Ugilt Hansen. Erik Ugilt Hansen var lærer, minkavler og dambrugsejer, og havde længe været klar til at overtage den store bedrift. Men han måtte vente lidt, da hustruen Margit, ikke var helt vild med planerne om at bo på landet.